TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tre danske klar til Breeders Crown-semifinaler

af | Nyheder

Tre heste med dansk tilknytning klarede onsdag aften cuttet til semifinalerne i den svenske løbsserie, Breeders Crown, der køres i oktober på Solvalla.

Lars Marcussens Maroma Wib (Maharajah) med Birger Jørgensen havde tabt lodtrækningen med spor 12 i sin afdeling, og kom da også til at sidde sidst i feltet fra start.

Birger Jørgensen sendte Maroma Wibb i angreb ind på sidste langside, og det gav tredjespor – også rundt i opløbssvinget i 1.11.fart!

Maroma Wibb kunne ikke fuldføre angrebet, men reddede sig også en femteplads til 9.000 SEK i tiden 1.14.9a/2140 m.

Løbet vandtes af endnu et SJ’s Caviar-afkom, Global Brilliance med Peter Untersteiner.

Desuden kunne to af Thomas Lind-Holms opdræt – i øvrigt – helsøskende, kvalificerer sig.

Først var den den 4-årige hoppe Ganga Bae med Jorma Kontio og trænet af Stefan Melander, der sejrede i 1.13.5a/2140m – præmie 110.000 SEK,  mens den 3-årige lillebroder, Furies Rain med Peter Andersen blev nummer to i 1.13.9a/2140 m – præmie 55.000 SEK efter det norsktrænede  Elegant Ima (Maharajah) med Magnus T. Gundersen, der vandt i 1.13.6.

De seks bedstplacerede i hver afdeling i Breeders Crown-serien går videre til semifinalerne.

Stald Sottos Bugsy (Jaded) med Ken Ecce var ude et forsøg til Klass II over 2140 m.

Det så ikke for lyst ud for Bugsy, der sad sidst i feltet med 500 meter tilbage.

Undervejs havde den siddet fjerde indvendigt, men blev skovlet ned gennem feltet, da den havde ryg på en meget træt hest.

Bugsy afsluttede flot og blev nummer fem i 1.14.6a/2140 m – præmie 9.000 SEK – løbet vandtes af Global Agency (SJ’s Caviar) med Magnus A. Djuse i 1.14.2a/2140 m.

NB. artikel korrigeret – da vi fejlagtigt havde gjort Bugsys løb til en afdeling i Breeders Crown.