TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fire Bold Eagle-åringer under hammeren

af | 24. aug 2017 | Nyheder

I aften holder det franske auktionsfirma, Osarus Trot åringsauktion på Vincennes, og blandt de  105 udbudte åringer er fire efter Bold Eagle.

Bold Eagle – hafr fire afkom på auktion i aften

I princippet er det første gang der er afkom efter Bold Eagle på en fransk åringsauktion. Der er dog solgt tre afkom efter ham på auktion tidligere.

Sidste efterår solgtes et føl for 75.000 Euro og på Prix d’Amerique-auktionen i år blev der solgt to nyblivne åringer for hhv. 40.000 og 42.000 Euro…

I aften kommer der fire Bold Eagle-afkom i ringen på Vincennes, hvor Osarus Trot holder sin årlige åringsauktion.

Blandt de fire Bold Eagle-åringer er 96 Goldigo Belle, der sælges på en lidt speciel måde, idet opdrætteren vil beholde 20% af hesten efter et eventuelt salg.

Der sælges altså 80% i Goldigo Belle, og opdrætteren forpligter sig til at betale 20% af omkostningerne ved at have hesten i træning og pension fremover.

Moderen til Goldigo Belle hedder Rare Perle (Coktail Jet) – hun har rekord 1.14.9 og tjent 71.670 Euro. Hendes ældste afkom er den 3-årige hoppe Extasia Bella (Prodigious) 1.14.8 – 34.620 Euro.

På auktionen kommer der tre afkom efter Ready Cash i ringen – en af dem er avlet på samme måde som Bold Eagle, altså på en Love You-hoppe.

Det er hoppen 42 Gama Bourbon, hvis moder Scala Bourbon satte rekord 1.10.5 og tjente 556.608 Euro . Hun kommer ud af Etta Extra-linjen!

Scala Bourbons første afkom er hingsten Every Time Bourbon (Ready Cash), der har startet to gange og vundet i 1.18.0 og været nummer tre.

Love You har fire afkom med, heriblandt hingsten 68 Giacomo Bourbon, der kommer ud af samme hoppelinje som danskregistrerede Uza Josselyn (Love You) 1.11.2 – 362.084 Euro

Her er link til auktionens hjemmeside – klik her