TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fiore fortsat ubesejret

af | Nyheder

På trods af en dårlig start kunne Fiore alligevel vinde en meget let sejr for Ken Ecce på Åby Travet torsdag aften og er således fortsat ubesejret.

Karrieren er begyndt fornemt for den 3-årige hoppe, Fiore (Great Challenger), der ejes og trænes af Pål Morten Tung og som i løb køres af Ken Ecce.

Efter to sejre på Jägersro startede Fiore torsdag aften på Åby Travet, og for tredje gang kunne Ken Ecce bringe hoppen til sejr.

-Fiore var endda ikke som bedst i dag, men hun har et meget fint vinderinstinkt, og det hjalp hende, sagde Ken Ecce på ATG Live efter sejren.

Fiore vandt i 1.17.9/2140 m og fik 30.000 SEK for sejren.

-Drømmen er, at Fiore udvikler sig så godt at hun kan være med i Hoppe Kriteriet til efteråret, sagde Pål Morten Tung til ATG Live.

Og drømmen lever måske endnu stærkere efter torsdagens sejr, for indledningsvis så det ikke ud til at Fiore skulle få med løbets udfald at gøre.

Foran anlagde norske Ole Johan Østre bag Almond Paste et forrygende tempo for klassen fra start, og løb længe alene langt foran feltet.

Det skulle imidlertid vise sig at være en kamikaze-mission Østre var ude i, for Almond Paste gik totalt død og sluttede sidst over mål!

Se løbet – klik her