TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fint dansk comeback på Halmstad

af | 12. maj 2022 | Nyheder

Efter en onsdag på Jägersro uden en eneste toto-placering til dansktrænede heste, blev det til to sejre og en tredjeplads på Halmstad torsdag eftermiddag.

Det startede med en tredjeplads i 1. løb med Almas Caviar – præmie 10.000 SEK og derefter slog Flemming Jensen til med B G Pastor Jonte (Pastor Stephen) i et sprinterløb, som blev vundet i 1.13.2a/1640 m – præmie 30.000 SEK. Vinderodds 3.22.

Et par løb senere sad Game on Butcher (Stand and Deliver) med Ken Ecce i spids fra start til mål.

Game on Butcher så træt ud til slut, men reddede sig først over stregen i 1.16.1a/2640 m – præmie 30.000 SEK, foran Ruth Halbak med Jan Hansen, der sluttede fint af til andenpladsen – præmie 15.000 SEK – også i 1.16.1.Vinderodds for Game on Butcher var 2.31

Indimellem kunne Peter Stenaa noteres for endnu en opdrættersejr i Sverige, da 4-årige Peak’n Roll (Bold Eagle) med Mika Forss, trænet af Jerry Riordan vandt i 1.17.3/2660 m – præmie 30.000 SEK.

Det var fjerde sejr i ni starter – vinderodds var 8.52.