TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Finsk overraskelse i 1. heat af Åby Store Pris

af | Nyheder

Vanskelige baneforhold giver altid overraskende resultater, lød et gammelt mundhæld inden for travsporten. Og noget kunne tyde på, at der er lidt om snakken – i hvert fald, når man kigger på første halvdel af V75-løbene på Åby med V75-fnaler og så det traditionsrige Åby Store Pris.

Første heat af Åby Store Pris gav sejr til feltets mindst spillede hest i form af finske Midnight Hour (Doesel Don), der for Iikka Nurmonen var en sikker vinder via open stretch. Favoritspillede Volstead kunne enkelt tage hånd om fronten, mens næstfavoritten Muscle Hustle galopperede sig bort i første sving. Johnny Takter holdt et jævnt 1.11-tempo undervejs, men allerede ind på lige bane virkede Volstead mør, og så skød Midnight Hour uimodståeligt frem indvendigt.

Ude i banen sluttede Erik Bondo-trænede Turno Di Azzurra flot af til andenpladsen for Erik Adielsson.

Trods favoritter som førende i de fire indledende afdelinger var det kun Peter Untersteiners Sobel Conway (Conway Hall), der hidtil har formået at holde hele vejen. Og dermed er værdien inden for V75-spillet allerede over 30.000 kr.