TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Finsk flyvemaskine

af | Nyheder

Der var lagt op til en ny sejr til amerikanskfødte Moni to Spare med Kenneth Haugstad i V86-spillets 3. afdeling på Solvalla i aftes, men den kapitulerede efter pres fra finske Araw Hoss med Jorma Kontio, der vandt helt efter behag.

Araw Hoss med Jorma Kontio vandt suverænt . Kanal 75

Araw Hoss med Jorma Kontio vandt suverænt . Kanal 75

Efter tre besnærende sejre i sine tre første starter i livet var der lagt op til en ny triumf for Moni to Spare med Kenneth Haugstad i aftes.

Parret tog da også som forventet spids, men måske lå Moni to Spare lidt for hårdt på biddet undervejs.

I hvert fald havde den intet modsvar over for den finske 4-åring Araw Hoss (SJ’s Photo), der undervejs havde siddet i dødens og som nu trykkede på opløbssvinget rundt.

Araw Hoss forsvandt til suveræn sejr i 1.14.0a/2140 m – og tog dermed sin fjerde sejr i lige så mange starter. Moni to Spare gik i stå og sluttede uden for pengene i 1.14.9.

Araw Hoss ejes og er trænes af Timo Nurmis.

For søstrene Tanja og Helle Thorhauge var onsdagens sikre sejr til Araw Hoss ikke uinteressant.

De har nemlig en søster til Araw Hoss’ moder, Decadent Pagan gående.

Den hedder Zavira Kievitshof (Windsongs Legacy og har bl.a. tidl. født Mellby Ametist (Dream Vacation) 1.13.4 – 232.400 SEK.

Moderen til såvel Decadent Pagan som Zavira Kievitshof hedder Armbro Pagan, og den var en overgang ejet af den sjællandske amatør Kenneth P. Hansen, der nåede at trække et afkom på hende inden hun døde. Det er Atlantic Design (Revenue) er ejes og trænes Lutfi Kolgjini, men som endnu er ustartet.

På Solvalla lykkedes det ikke for nogen spiller at finde de 8 rigtige, hvorfor der er en jackpot i V86-spillet næste uge.