TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Finsk dopingsag: Advarsel og 200 Euro i bøde

af | 19. dec 2023 | Nyheder

I Finland er en positiv dopingsag efter Lightning Strides sejr i det finske Hoppe Kriterium blevet afgjort med diskvalifikation af hesten samt en advarsel og en bøde på 200 Euro til hestens træner, Jerry Riordan.

Jerry Riordan

Lightning Stride (Twister Bi) testede positivt med Imodocarb – et middel, den ifølge Riordan var blevet behandlet med 37 dage inden starten i Hoppe Kriterium på Vermo.

DTC’s veterinære konsulent, Peter Fog giver denne orientering om Imodocarb:

Imidocarp har en karenstid på min. 96 timer og sælges under handelsnavnet Carbesia.

Imidocarp anvendes til behandling mod Babesia en protozo, som kan give infektion hos heste. Det kræver et insekt mellemvært som er en insekt som ikke findes i Norden, men i Sydeuropa som Frankrig og Italien hvor hestene behandles forebyggende med Imidocarp.

Da mellemværten/insektet ikke findes i Norden og dermed ingen smitte er der ingen indikation for at anvende lægemidlet i de nordiske lande.

Men det er ikke første gang en hest fra Jerry Riordan er testet positivt for Imodocarb.

I marts 2016 var det Tinamo Jet, der sejrede i et løb på Klosterskogen i Norge. Her kunne Jerry Riordan bevise, at hesten var blevet behandlet med Imodocarb i Italien inden den kom i hans træning.

Her fik hesteejeren lov til at beholde førstepræmien og Riordan slap for tiltale.

Det gør han så ikke i den aktuelle finske sag, hvor Riordan får en advarsel og en bøde på 200 Euro, og hesten diskvalificeres fra førstepladsen, der var 26.000 Euro værd.