TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fine danske hopper

af | Nyheder

Løbene i aftes på Bjerke Travet i Oslo stod i USA’s tegn – og alle løb blev afviklet over milen – akkurat som 99,999% af alle sulkyløb i Nord Amerika bliver. Og to danskfødte hopper stod for fine præstationer.

6-årige Sidsel (Earthquake) er kommet sent i gang med karrieren, og har blot startet 14 gange.

Start nummer 14 i aftes gav karrierens femte sejr. Herman R Tvedt sad i sulkyen og parret vandt helt efter behag i ny rekord 1.12.8a/1609 m. Der var 20.000 kroner i førstepræmie og Sidsel har nu tjent 131.033 kroner i karrieren.

Patricia Hastrup klarer akkurat sejren i hus foran Golden Feline.

Patricia Hastrup klarer akkurat sejren i hus foran Golden Feline.

En anden dansk hoppe, der gør sig godt i Norge er Patricia Hastrup (Great Challenger) der nærmest har fået nyt liv efter hun skiftede træner sidst i 2014.

Patricia Hastrup havde Per Oleg Midtfjeld i sulkyen og som eneste startede parret i anden række bag startvognen.

Der blev lagt ud efter 1.08.4/500 m, men siden blev der taget lidt op, og med 700 meter tilbage sendte Midtfjeld den danske hoppe frem i angreb.

Inden opløbssvingets var parret i spids og svinget rundt lagde de afstand til feltet.

Men op gennem opløbet kom mælkesyren. Patricia Hastrup var træt og bagfra nærmede Golden Feline med Hans Chr Holm sig.

Målstregen reddede Patricia Hastrup, der vandt med hoved og hals i ny rekord 1.12.0a/1609 m – med førstepræmien på 30.000 kroner er det nu blevet til 70.000 kroner i indkørte præmier i denne sæson.

Fra Bjerke skal det også med, at Bo Westergaard vandt med tyske Punk (Angus Hall) i 1.11.4a/1609m – her var Mønster nummer tre med Pelle Lund i 1.12.2.

Vindertiden for Punk var aftenens hurtigste.