TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fine 4-årige hopper

af | 30. mar 2026 | Nyheder

Tre af Lunch-løbene i Aalborg blev mandag vundet af 4-årige hopper.

Sæsondebutanten Lady Zola (Zola Boko) – lillesøster til Eros Zola og Just a Lady – leverede en lovende præstation, da hun førte fra start til mål og kunne vinde i 1.16.7a/2000 m.

Lady Zola med Nicklas Korfitsen var fin i sin sæsondebut.
Foto Kjeld MIkkelsen/KM Foto

Svenskregistrerede Indian Summer (Nuncio) med Flemming Jensen startede for fjerde gang i år og på en god afslutning fangede hun længe førende Just Time med Nicklas Korfitsen kort før mål til sejr i 1.16.4a/2140.

Den tredje 4-års vinder var fodboldhesten, Leipzig (Maharajah) med Marc Bæk Nielsen – en lillesøster til bl.a. Dortmund 1.12.3 – 819.330 kr.

Leipzig, der startede for anden gang i år, sejrede i 1.18.2a/2140 m.

Dagens V4-spil gav 2.209 kroner – overraskelsen var Hillsborough (Credit Winner) som Anders Pedersen klarede at få fejlfrit rundt sidste sving, hvor den så ud til at være tæt på en galop.

Det blev til sejr i 1.16.9/2140 m foran Fritjof SH med Nicklas Korfitsen i 1.16.3 fra tillæg.