TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fine 2-åringer mødes

af | 2. dec 2016 | Nyheder

Der er kun fem 2-åringer til start i 2. løb i Aalborg i eftermiddag, men de er gode!

Lidt, men godt!

I Jydsk 2-årings Grand Prix kæmpede CD (indv) og Commit Boom Bay hårdt om sejren. Foto Ole Hindby

I Jydsk 2-årings Grand Prix kæmpede CD (indv) og Commit Boom Bay hårdt om sejren. Foto Ole Hindby

Den beskrivelse passer perfekt på feltet i fredagens 2. løb på Racing Arena Aalborg, idet der blot er fem heste til start.

Men i feltet findes bl.a. C D (Great Challenger) med Birger Jørgensen, der vandt Jydsk 2-årings Grand Prix og som var meget tæt på også at vinde Dansk Opdrætningsløb.

Fra Opdrætningsløbet er tredjehesten Cointreau (The Liquidator) med Pauli Andersen også til start ligesom vinderen af Opdrætningsløb Consolation, Cleo Gammelsbæk (Great Challenger).

Den vandt foran Chelsea (Double Player) som Kasper K. Andersen skal køre i eftermiddag.

Feltets femte hest er Close to Heaven (SJ’s Photo) med Knud Mønster, der var nummer fem i Opdrætningsløbet efter galop.

Der er i alt 9 løb på programmet i Aalborg – baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her