TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin svensk debut

af | Nyheder

Stald Run For Funs Belle Reine, der siden begyndelsen af april har været i træning his Thomas Uhrberg på Jägersro, debuterede for denne på Åby Travet i aftes med sejr. Også sejr til danske Aston.

Thomas Uhrberg vandt med Belle Reine — Foto Kanal 75

Belle Reine (Quite Easy) var til start i et P22-løb efter startvogn, hvor hun havde spor 8 og herfra kunne Uhrberg let sende hende til spids.

I opløbssvinget blev parret udfordret af Miss Fina med Veijo Heiskanen, men denne blev let afvist og ukørt kunne Belle Reine gå over målstregen som sikker vinder i 1.14.7a/2140 m – præmie 20.000 SEK.

Vinderodds var 4.31 for Belle Reine, der er opdrættet af Susan Christensen,

Veijo Heiskanen måtte altså her bøje sig for en dansk hest, men i 7. løb sad han bag en dansk hest og så vandt han.

Det var med Bodil Nielsen-opdrættede Aston (Great Challenger), der sejrede sikkert i 1.15.1/2640 m – præmie 50.000 SEK til odds 2,86.

Det var tredje sejr i år i 6 starter, og der er foreløbig blevet til 112.700 SEK.

I dagens monté-løb havde Thomas Bonde sendt Dancer Rich til start med franske Leo Abrivard i sadlen.

Det var meget tæt på at blive sejr, men der manglede en mulespids i at Dancer Rich havde fanget længe førende Quatum Tanqueray med Jessica Flodin, der sejrede i 1.17.1/2140 m – fra 20 m tillæg noteredes for Dancer Rich, der ejes af Stald All-In ApS for 1.16.4 – præmie 20.000 SEK.