Fin start for Mønster
Knud Mønster fik den bedst mulige start på sin deltagelse i løbene på Jarlsberg-banen, da han vandt 2. løb med outsideren Listas Manboy, der forbedrede sin rekord ganske pænt.
Sprint og Lista Manboy med Knud Mønster var lige sagen, og parret vandt en sikker sejr i 2. løb på Jarlsberg søndag eftermiddag.
Lista Manboy, der har franske Pad d’Urzy som fader, sad fra start i dødens, men blev efter 700 meter afløst af Mister Cane med Peter Untersteiner.
I spids havde favoritten Rydens Maya med Rune Wiig lagt stærkt ud med 1.10.5/500 m og kilometeren blev afviklet efter 1.12.2.
Ind mod opløbssvinget sendte Knud Mønster Listas Manboy i angreb, og det bed godt.
Rydens Maya kunne ikke svare den dansktrænede hest, der gik frem til sikker sejr i 1.12.0a/1609 m . en rekordforbedring på ikke mindre end tre fulde sekunder!!
Rydens Maya tog andenpladsen i 1.12.3.
Vinderodds var 9,22 og Pladsodds 2,46.
Førstepræmien var på 30.000 kroner og dermed fordoblede Listas Manboy sin hidtidige årsindtjening.