TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin debutant fra Fischer

af | Nyheder

Babymoney med Thomas Fischer i sulkyen blev en let vinder af fredagens løb for 2-åringer på Charlottenlund Travbane.

Babymoney med Thomas Fischer vandt sikkert 2 års Premieren på Lunden. Foto Martin Timm,/Lunden

Babymoney med Thomas Fischer vandt sikkert 2 års Premieren på Lunden. Foto Martin Timm,/Lunden

Thomas Fischer er inde i sin hidtil bedste sæson i flere år.

I få starter har han nu vundet 6 sejre, og med flere spændende ungheste i stalden kan flere førstepladser være på vej,

Fredagens debutant, Babymoney, som Thomas Fischer selv ejer, ser ud til at kunne blive en fin hest.

Den afgjorde 2-års Premieren på Lunden let til sin fordel efter Bruce Simoni (San Pellegrino) med Ken Ecce havde ført undervejs. Babymoney vandt sikkert i 1.19.2a/1600 meter, mens Bruce Simoni med Ken Ecce noteredes 1.19.4 på andenpladsen.

– Da Babymoney er min egen, ville jeg egentlig bare have givet ham et roligt løb, for at lære ham at gå i ryg, men nu udviklede det sig som det gjorde, sagde Fischer efter sejren.

Babymoney er efter ENS Snapshot og ud af Out of Money, der er helsøster til tophesten Ravenna – så evnerne kommer ikke fra fremmede!

Løbets storfavorit, Basic Instinct (Broad Bahn) med Christoffer Eriksson var ude af løbet fra start ved galop.