TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin dansk start på Åby

af | 4. jan 2021 | Nyheder

Da Åby Travet søndag middag havde sin første løbsdag i 2021 kom ikke færre end tre danske kuske på vinderpladsen.

Svend Dyhrberg blev årets første vinder på Åby Travet, idet han i 1. løb sejrede med debutanten, Remburs R D (The Bank).

4-årige Remburs RD vandt i 1.16.9a/2140 m og fik 20.000 SEK i præmie.

I 7. løb var det Bo Falsig – også med en egentrænet hest – der kunne skære målstregen som vinder.

Falsig kørte den 4-årige hoppe Ultra Violet (Readly Express), der startede for 7. gang i karrieren og kunne tage sin anden sejr – vindertiden 1.16.1a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Endelig afsluttede Victor Rosleff løbsdagen med sejr med Per Emil Henrikssons 5-årige hoppe, Lovemelikeyou do (Love You), der i start nummer 23 tog sin første sejr i 1.15.6a/2140 m – præmie 30.000 SEK.