TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin dansk dag på Vincennes

by | 12. Sep 2021 | Nyheder

Panameras tre heste fik alle flotte placeringer og så var Anders Hansens Come on Hugo også med helt fremme – Erik Bondo fik trænersejr med en italiensk 4-åring.

35.700 Euro eller 265.000 kroner – så meget hentede de fire danskejede heste, der lørdag eftermiddag var til start på Vincennes.

Eric the Eel opnåede den bedste placering med en andenplads, der gav 20.000 Euro, mens Panameras to andre heste, Humble Stance og Howdy Partner hhv. blev nummer tre og fem og fik 8.250 Euro og 2.650 Euro resp. i præmier – trioens trænes af Tomas Malmqvist.

Come on Hugo har nu fundet melodien og stod for sin hidtil bedste præstation i Frankrig, da den besatte en fjerdeplads i 1.11.a/2100 m – præmie 4.800 Euro.

Come on Hugo trænes af Erik Bondo, der som Malmqvist havde Adrien Lamy til at køre.

Bondo fik for anden dag i træk sejr til stalden på Vincennes.

Fredag vandt franske Havane de Busset (Village Mystic) med Gabriele Gelormini – præmie 14.850 Euro og lørdag var den italienske Concis MP (Manofmanymissions) med Jean Michel Bazire, der sejrede  – præmie 23.850 Euro.

Og apropos Bazire, så vandt han som ventet dagens hovedløb, Prix d’Ete med Cleangame (Ouragan de Celland) i 1.11.7/2700 m – præmie 76.500 Euro – foran staldkammeraterne Davidson du Pont og Dorgos de Guez.