TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin aften for Ken Ecce på Jägersro

af | 30. jun 2021 | Nyheder

Ken Ecce havde tirsdag aften fem køreture for Tomas Malmqvist på Jägersro.

MT Oscar med Ken Ecce vinder foran Victory Lee med Adrian Kolgjini.

De fem køreture Ken Ecce havde resultererede i én sejr, to tredje- og en femteplads og i alt præmier for 76.900 SEK.

Vinderhesten var MT Oscar (Yarrah Boko), der nedkæmpede længe førende Victory Lee med Adrian Kolgjini og sejrede i 1.13.3a/2140 m.

Af de tre danske trænere, der selv medbragte heste til Jägersro, gik det bedst for Henrik Thomsen, der blev nummer to med Excuse Me i 1.12.4a/1640 m – præmie 17.500 SEK.

Flemming Jensen startede to heste – bedst gik det med Dekanen K, der blev nummer seks i 1.15.3a/2640 m – præmie 5.400 SEK, mens Hoppe Derbyvinderen Eenymeenyminymoe galoperede og sluttede uplaceret.

Også Axel Jacobsen var på Jägersro, hvor han startede Falco Simoni, der sluttede som første heste uden for præmierækken.

Heller ikke Bold-Eagles debuterende lillesøster, It’s a Girl fik en præmie med hjem.

It’s a Girl med Lutfi Kolgjini var godt med fra start, men galoperede midt i første sving, og så var hun ude.