TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin aften for Anders F. Jensen

af | 8. jul 2024 | Nyheder

Falster-træneren Anders F. Jensen sendte fire heste til start søndag på Lunden – det blev til to sejre, men det var tæt på at en tredje også var kommet i hus.

Isak Laser med Anders F. Jensen. Foto Burt Seeger

Efter to andenpladser var Kaja Bat (Great Challenger) klar til at smage sejrens sødme og med Kamilla Plambech i sulkyen vandt den søndagens 1. løb på den gamle bane i Lunden.

I 2. løb fulgt Anders F. Jensen staldsejren op med anpartshesten Isak Laser – en lækker SJ’s Caviar-søn, der trods en galop i første sving kunne vinde sikkert i 1.15.6/2020 m foran storfavoritten Katoki med Steen Juul i 1.15.8.

Sejren var dog lidt heldig, idet førende Mt Thierry med Birger Jørgensen slog over i galop 40 meter før mål.

Det var tæt på at blive til at hattrick for Anders F.-stalden i 5. løb, hvor Icebahn med Anders F. Jensen var førende til ganske kort før mål, hvor Haps (Love You) med Stene Juul stred sig forbi til sejr i 1.14.9 – Icebahn nummer to i 1.15.0.

Dagens fjerde starthest for NFT-træneren var Joyforrun, der besatte en tredjeplads i 1.15.7a/2100 m, hvor en anden NFT-træner, Jens Arne Hansen sejrede med Ideal Stone i 1.15.4a.

Udtagelsesløbet til Summer Meeting Mares endte i et meget tæt opløb, hvor Shallow (Dominion Beach) med Flemming Jensen akkurat klarede sig først i mål foran Go Fast Shadow med Birger Jørgensen – begge i 1.14.0a/2000 m.

Denne duo skal nu starte på Jägersro på Åberg-dagen den 30. juli.