TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fik bøde for sejrsskrig!

af | Nyheder

En bøde på 300 kroner til en træner, der af glæde råbte højt, da hans hest vandt, har vakt undren i Norge.

Da koldblodstraveren Will Prinsen kørt af Jomar Blekkan i mandags vandt på Leangen-banen i Norge, kunne træneren Harald Kvåle Jr ikke skjule sin glæde over sejren til den tidligere derbyvinder, der ikke havde vundet løb siden sommeren 2018.

Han skreg højt af begejstring, og det skulle han ikke have gjort, mente dommerkomiteen, der idømte Kvåle Jr en bøde på 300 kroner!

-Jeg blev begejstret, da jeg ikke har vundet løb i et år og så må man vise følelser. Jeg lægger mange timer i at arbejde med hestene. Har man ikke følelser for det man laver, så skal man stoppe, siger Harald Kvåle Jr til norske Trav og Galopp Nytt.

Og kusken, Jorma Blekkan, der er en af norsk travsports oftest sejrende, undrer sig

-Sådan en bøde har jeg aldrig hørt om tidligere. Det er meget specielt. Må man ikke have lov til at vise sin glæde, siger Jorma Blekkan til Trav og Galopp Nyt