Peter Søndergaards opdræt, Fetlock Joint, der trænes i Frankrig vandt forleden sin anden sejr på græsbanen, Royan Atlantique.
Det er næsten et år siden, at Fetlock Joint, der ejes af italienske Scuderia Winner Stable og trænes af Charley Heslouin, vandt på banen i Royan Atlantique – en bane, der som navnet antyder ligger ud til den franske Atlanterhavskyst – lidt nord for Bordeaux.
Royan Atlantique er sommerbane, hvor de fleste løb afvikles i juli og august – baneunderlaget er græs og omkredsen på banen er 1425 meter.
Der rides også galopløb på banen.
For et år siden vandt Fetlock Joint sin første sejr i Frankrig og her var førstepræmien på 10.800 Euro.
Da han vandt i søndags var der 9.450 Euro.
Det var blot anden start i år for Fetlock Joint, men da han i sæsondebuten – 118 dage tidligere – besatte en andenplads, der gav 6.750 Euro i præmie, er årets resultat pænt med en indtjening på 16.200 Euro – 120.000 kroner.