TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Festlig løbsdag i vente

af | Nyheder

Alle sejl er sat til for at lave en festlig løbsdag for alle aldersgrupper.

Nej, der er ikke på en dansk væddeløbsbane, men derimod på banen i Caen i Normandiet, hvor man i eftermiddag har en storløbsdag med flere gruppeløb.

Udover det rent sportslige så er alle sejl sat til for at gøre dagen til en stor oplevelse for familier med forlystelser, streetfood, øltelte, musik leveret af et populært lokalt band etc.

Hele løbsdagen markedsført under navnet Hippo Fest 2022 og en søgning på google viser, at det ikke kun er hjemmesider, der har tilknytning til travsporten, der har omtale af Hippo Fest, men også aviser etc.

Det sætter markedsføringen af morgendagens Copenhagen Cup i perspektiv – her findes kun omtaler på travsider samt sider, hvor der sælges billetter!

Eftermiddagens hovedløb i Caen er Prix de Ducs de Normandie over 2450 meter auto og doteret med 150.000 Euro. Det køres som 3. løb med start klokken 15.15 og med 5+ Spil.

Her får Elitloppshesten Etonnant med Anthony Barrier sin sidste start inden det store løb om 14 dage.

Favorit er Cleangame med Jean Michel Bazire, men den udfordres af Ampia Mede Sm med Franck Nivard.

7. løb, der er et Gruppe III-løb for 4-åringer, har bl.a. deltagelse af Frankrigs to bedste hingste i årgangen – Izoard Vedaquais (Bird Parker) med Eric Raffin og Idao Tillard (Severino) med Clement Duvaldestin.

De to seneste gange de har mødtes har Idao de Tillard vundet.

BĂĄde DanToto og Derby25 har spil til Caen.

Og hvis du vil se, hvordan markedsføringen af Hippo Fest er sket på banens hjemmeside så – klik her