22 feb2023
Femte sejr i træk uden problemer
Fønix Vang med Victor Rosleff indfriede let favoritværdigheden på Axevalla og vandt for femte gang i træk.
Afkrydset på 73% og spillet til odds 1,30 var der store forventninger lagt på Fønix Vang (Varenne) og Victor Rosleff i 7. løb på Axevalla tirsdag aften.
Det danske par havde ingen problemer med at indfri forventningerne og styrede løbet undervejs til sikker sejr i 1.15.8a/2140 m – præmie 25.000 SEK.
Dermed kom femte sejr i træk til Fønix Vang i hus.
Victor Rosleff havde yderligere tre køreture, og her blev det til to andenpladser som bedst.
Også Saga Laursen, der var i ilden tre gange, opnåede en andenplads.
Det gjorde hun i montéløbet på Harry M G – derudover blev det til en fjerde- og en syvendeplads.