Fem følhopper til Danmark
Der var stor interesse blandt danske travsportsfolk på tirsdagens internetauktion, og der blev handlet seks heste til Danmark – heraf fem følhopper.
Vi har tidligere i dag berettet om købene af såvel Calamara Donna for 215.000 SEK og Deesse d’Inverne for 35.000 SEK, men der blev yderligere købt følhopper af tre danskere, viser den salgsliste som den svenske opdrætterforening nu har offentliggjort.
Chris Sørensen fik hammerslaget på 105.000 SEK for den 10-årige hoppe Zeema Zamar (Love You) 1.12.6 – 299.676 SEK ifol ved Walner!
Zeema Zamar kommer ud af en søskendeskare, der bl.a. omfatter Innocent Face (Enjoy Lavec) 1.12.1 – 1.056.500 SEK.
Hun har selv født tre føl – hendes første, hoppen Paris Tile (Muscle Hill) har startet fire gange, sat rekord 1.17.0 og tjent 24.000 NOK.
Fra 2019 har Zeema Zamar hingst efter What the Hill og fra i år hingstføl efter Southwind Frank.
Olav Andersen er ny ejer af den 11-årige hoppe, Shanty Irish, der kostede 75.000 SEK.
Shanty Irish, der satte rekord 1.11.2 og tjente 823.893 SEK og har tidligere født bl.a. Jeppas Tarpon (Infinitif) 1.14.2 – 23.300 SEK. Hun er ikke i fol.
Shanty Irish er efter Muscles Yankee – Tori Ann.
Tori Ann er også moder til tophesten Milligan’s School (Yankee Glide) 1.09.8 – 13 mio. SEK.
Endelig købte Torben Olsen den 6-årige danske hoppe, Bonsoir Madame (Love You) i fol ved Lavec Kronos for 12.000 SEK – med følpenge betalt!
Den enlige løbshest, der blev købt, var den 4-årige Steph Silvio (Pastor Stephen), der har rekord 1.15.6 og har tjent 87.600 SEK – den kostede blot 12.000 SEK. Den købte Jan Nielsen.
Se alle resultater fra auktionen på dette link – klik her