TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Feltet til Fyensmesteren

af | Nyheder

 Fyens Travklub lancerer i år en kuskematch,  Fyensmesteren som afvikles  fredag den 3. april – Vi har modtaget følgende:

PRESSEMEDDELELSElogo-fyens-travklub

Fyens Travklub og EPONA – specialolie til højtydende heste – har i samarbejde skabt en ny væddeløbsbegivenhed på Fyens Væddeløbsbane; nemlig FYENSMESTEREN – 2014.

Med udgangspunkt i de i 2014 3 øverste i hver kuskekategori (træner, jockey og amatør), krydret med wildcards til den bedst placerede fynske amatørkusk under 28 år og de 2 mest startvillige trænere fra henholdsvis hjemme og udebane, håber Fyens Travklub at have skabt rammerne om et seværdigt væddeløb.

De udtagne kuske er:

Trænere: Birger Jørgensen, Rene Kjær og Knud Mønster.

Jockeys: Jeppe Rask, Jan Tranholm og Jesper Olsen

Amatører: Dennis Kristiansen, Bjarke Christensen og Niels Erik Christensen

Wildcards: Claus Hansen (a), Ole Bender og Søren Johansson.

Løbet køres på Fyens Væddeløbsbane fredag d. 3. april – Langfredag, hvor væddeløbsdagen starter kl. 13.00.

Med tiltaget ønsker Fyens Travklub at vise fynboerne, øens politikere, ja, hele landets politikere den rummelighed travsporten har. Det politisk pennestrøg som fjernede 30 millioner fra væddeløbssporten, har ikke kvalt kreativitet, konstruktive ideer fra sportens græsrødder og god sport – endnu, så kom til trav på Fyens Væddeløbsbane, vi har brug for din opbakning.

f/ Fyens Travklub

Karsten Skygge Andersen/Bruno Olsen