TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Favoritterne vandt

af | Nyheder

Med tre dages forsinkelse og på en ny bane lykkedes det torsdag eftermiddag at få afviklet et af Italiens største løb for 4-åringer, Gran Premio d’Europa med en førstepræmie på 87.400 Euro.

På grund af en strejke på La Maura-banen i Milano kunne 4-årsløbet Gran Premio d’Europa ikke afvikles 2. Påskedag, men det lykkedes at flytte løbet til banen i Modena, og her blev såvel hovedløbet som hoppe-løbet afviklet torsdag eftermiddag.

Enrico Bellei vandt endnu et storløb

I hovedløbet blev det dog uden den franske Dreammoko, der valgte at blive hjemme for at starte i aften på Vincennes.

Urlo dei Venti (M;ago d’Amore) med Enrico Bellei gik til start som storfavorit og havde let ved at løse opgaven.

Urlo dei Venti sejrede sikkert i 1.12.5a/2080 m foran Unicorno Sim (Love You) med Robert Vecchione i 1.13.0.

Der var 87.400 Euro i førstepræmie til Urlo dei Venti, der som 2-åring vandt det italienske Opdrætningsløb, og bl.a. var nummer fire i derbyet i fjor.

I hoppeløbet vandt Umaticaya (Sj’s Photo) med Alessandro Gocciadoro i 1.12.4a/1600 m – her var førstepræmien på 27.600 Euro, og det næsten fordoblede vinderens hidtidige indtjening.