Just Hans med Bent Svendsen vandt hingstenes opgør, mens Jamaica Gardenia med Jeppe Rask var bedst i hoppeafdelingen.
På forhånd gik der ry om Just Hans (Maharajah) og det var da også en velforberedt 2-åring, som Bent Svendsen kom med til Auktionsløbet for hingste.
Just Hans sad i spids fra start og sejrede let i 1.18.2a/2140 m foran Joy Me (Luckycharm Hanover) med Bo Westergaard i 1.18.9 og Joye Gardenia (Canepa Hanover) med Nicklas Korfitsen i 1.19.4.
Anton Andreasen og sønnen Martin kan være stolte af deres Gardenia-opdræt.
I Hoppernes opgør var Gardenia-hestene også med fremme – ja, det blev til dobbeltsejr, da Torben Hovgård-trænede Jamaica Gardenia (Ens Snapshot) med Jeppe Rask sejrede i 1.17.8a/2140 m foran Jaqueline Gardenia (Great Challenger) med Bo Westergaard i 1.17.9.
PĂĄ tredjepladsen Isle (Muscle Massive) med Jeppe Juel i 1.18.1.
Det var anden sejr i tre starter til Jamaica Gardenia, som i fjor solgtes for 20.000 kroner pĂĄ Derby-auktionen.
Nu har den med dagens præmie på 45.000 kroner tjent 60.000 kroner.