TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Favoritsejr i det finske Derby

af | 3. sep 2016 | Nyheder

Favoritten Elian Web med Janne Soronen var i spids fra start til mål i lørdagens finske trav derby på Vermo-banen i Helsingfors.

Det var ikke fordi Elian Web med Janne Soronen fik noget foræret i første fase, da det finske Derby lørdag eftermiddag blev kørt på en våd Vermo-bane ved Helsingfors.

Fra start nåtte Elian Web forsvare føringen fra Kriterie-vinderen Arctic Passion, og de første 500 meter afvikledes efter 1.07.9.

Og da Arctic Passion gav op, sÃ¥ kom Sahara One i angreb – og endnu en gang mÃ¥tte Elian Web forsvare spidsen.

Den første kilometer blev afviklet efter 1.11.5!

Men så blev der også pullet op.

Feltet blev samlet og den næste kilometer afvikledes efter 1.19.0!

Opløbssvinget rundt sad Soronen og kontrollerede feltet. Han havde Sahara One i sækken, og først med 100 meter tilbage lod han Elian Web strække ud.

Elian Web sejrede i 1.14.8a/2600 m foran Sahara One i 1.15.0, mens Still Loving You i 1.15.1.

Elian Web med Janne Soronen vandt det finske Derby. Arkiv Vermo

Elian Web med Janne Soronen vandt det finske Derby. Arkiv Vermo

Der var 125.000 Euro i førstepræmie, og dermed har Elian Web tjent 276.026 Euro i karrierens 24 starter. De 15 har han vundet.

Elian Web er efter Donerail-sønnen Like a Prayer og ud af E L Dolly (Conway Hall) og sin moders bedste afkom.