TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Favoritsejr i det finske Derby

af | Nyheder

Hachiko du Veluwe, der er født og opvokset hos Susanne Juel Nielsen på Milgun Stud i Nordjylland, vandt lørdag eftermiddag en sikker sejr i den finske Derby kørt af Jorma Kontio.

Med seks sejre i blot syv starter gik Hachiko du Veluwe (Timoko)med Jorma Kontio i sulkyen  til start som storfavorit i Suuri Suomalainen Derby på Vermo-banen i Helsingfors lørdag eftermiddag, og trods et hårdt løb, hvor den sad i dødens det meste af vejen, kunne den sejre sikkert i 1.13.3a/2600m – blot 1/10 fra løbsrekorden.

Hachiko de Veluwe med Jorma Kontio vinder sikkert det finske derby

Hachiko du Veluwe, der trænes i Sverige af Timo Nurmos, er født og opvokset hos Susanne Juel Nielsen på Milgun Stud Farm i Jerslev, som flere andre af de heste den store finske hesteejer, Lars Ingman ejer.

Det er bl.a. Hachiko du Veluwes storebroder Brad de Veluwe, der også vandt Derby samt satte verdensrekord, da den vandt Sprintermästaren i Halmstad, også født på Milgun Stud.

Lexux Dream (Lexus Font) med Ari Moilanen skød til spids straks fra start og fik snart Hachiko du Veluwe udvendigt på sig, mens Cameron Evo (Look de Star) med Mika Forss – en lillebroder til sidste års Derbyvinder Benjamin Evo, sad i vinderhullet.

Lexus Dream lagde ud med 1.08.5/500 m og 1.14.0/1000 m og den holdt skansen i spids til midt i opløbet, hvor Hachiko du Veluwe gik let frem til sikker sejr i 1.13.3a/2600 m

Der var 150.000 Euro i førstepræmie.

Lexus Font holdt andenpladsen i 1.13.5, mens Gloria Web (Donerail) med Santtu Raitala – også en Timo Nurmos-trænet hest – besatte tredjepladsen i 1.13.6.

Vinderodds var blot 1.80.

Moderen til Hachiko du Veluwe er Amazing Ride (Muscles Yankee) 1.13.8 – 142.042, der ikke blot var en fin væddeløber, men er en tophoppe i avlen, der nu har præsteret det nærmest enestående at havde født to derbyvindere i Brad de Veluwe og Hachiko du Veluwe.

Hun er også moder til bl.a. Gizmo de Veluwe (Andover Hall), der er fem år i år og har rekord 1.12.5 og tjent 534.862 Euro.

I øvrigt blev alle mødre til Derbydeltagerne præsenteret i Vermo-programmet med angivelse af deres afkom. (Se nedenfor).

En god ide!