Father Patrick til start igen
Efter den uheldige start i The Hambletonian Stake, hvor Father Pattrick som kæmpefavorit galoperede fra start, er Cantab Hall-sønnen i eftermiddag, dansk tid til start på Tioga Downs i Staten New York.

Det fatale øjeblik i starten hvor Father Patrick galoperede i The Hambletonian Stake. Lisa Photo
1000 meter-banen Tioga Downs afvikler i eftermiddag stake-løbet Tompkins Memorial for både 2-åringer og 3-åringer.
Når man ser bort fra Father Patrick, så er kvaliteten så som så, men Father Patrick lyser bestemt op i programmet.
Yannick Gingras, der atter sidder i sulkyen, har påtaget sig ansvaret for galoppen i The Hambletonian Stake.
– Jeg ville køre efter spidsen, og lagde pisken på hans hale, og så svarede han ved galop. Ærgerligt, men sådan var det, siger Yannick Gingras.
Father Patrick er kæmpefavorit til førstepræmien på 18.000 dollars og en anden Hambletonian-deltager, Datsyuk (Explosive Matter) med Chuck Norris er lige så sikker på andenpræmien på 9.000 dollars.
Den var ganske vist slået med 20 længder i The Hambletonian, men her er den næstbedst.
Med i feltet er også delvist danskejede Hillustrious (Muscle Hill), der var kort slået til en andenplads på Hambo-dagen.
I en anden afdeling at Tompkins Memorial for 3-årige hingste starter Amped Up Hanover (Explosive Matter), der vandt en af afdelingerne af Townsend Ackerman Stakes – det regnes for Hambletonian-consolation.