TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Father Patrick besejret

af | Nyheder

Father Patrick med Yannick Gingras måtte i nat se sig overraskende besejret af JZ Cruze med David Miller i en afdeling af det nye storløb på the Meadowlands, The Graduate Series.

JL Cruze med David Miller inder overraskende foran den skjulte Father Patrick i inderbanen.

JL Cruze med David Miller vinder overraskende foran den skjulte Father Patrick i inderbanen.

Efter Jimmy Takter-trænede Father Patrick havde sat den amerikanske hurtigklasse på plads for 14 dage siden på Harrahs Chester, var der lagt op til en ny sejr  for den i nat i The Graduate Series på The Meadowlands – den nye løbsserie ,der er lavet for 4-årige heste.

Father Patrick var spillet helt i bund til odds 1.05 – for det kan ikke blive mindre i USA, hvor toto-loven forskriver, at man mindst skal vinde 5%.

Efter en rolig start, hvor Father Patrick kom afsted som nummer fem, sendte Gingras den frem i angreb på langsiden.

JL Cruze (Crazed) med David Miller havde taget spids i et ganske godt tempo – 1.06.5 de første 400 meter, men havde derefter pullet godt op og derfor besluttede Gingras sig til at køre frem.

Tempoet de næste 400 meter ned ad langsiden var da også sat ned til 1.13.0, så Father Patrick kom ret billigt frem til JC Cruze og overtog føringen ind i opløbssvinget.

De næste 400 meter efter 1.095, og så var de inde på opløbet.

Det så ud til at Father Patrick skulle gå mod den ventede sejr, men nu indledte JL Cruze sit angreb, og selv om den brød ud i banen, så kom den stærkt.

Gingras forsøgte at få Father Patrick til at løbe hurtigere, men den kunne ikke løbe hurtigt nok til at forsvare sin føring.

JL Cruze nåede forbi og vandt med hoved og hals i ny rekord 1.09.0 – førstepræmien var på 28.125 dollars.

Det var 8. sejr i træk og 12. sejr i 14 starter i denne sæson til JL Cruz.

Se løbet – klik her

Shake it Cerry med Jimmy Takter vandt sikkert,

Shake it Cerry med Jimmy Takter vandt sikkert,

I den anden afdeling af The Graduate havde Jimmy Takter meldt hoppen Shake it Cerry (Donato Hanover), og parret havde ingen problemer med at vinde i 1.09.5 foran Gural Hanover (Crazed) med Yannick Gingras.

Der var også 28.125 dollars til Shake it Cerry, der nu har tjent 2.1 mio. dollars i karrieren.

Bemærk at såvel JL Cruze som Gural Hanover er efter Crazed, der på det amerikanske marked i år er sat ned til blot 2.500 dollars – den bliver nok dyrere til næste år!

Herhjemme bliver Crazed udbudt af Opdrætterforeningen.