Når hestesporten nye TV-kanal, Fast Track på fredag har premiere i forbindelse med løbene på Racing Arena Aalborg sker det i stærkeste opstilling.
Et studie med to personer og en kommentator, en spilekspert/interviewer og en staldreporter på plads i Aalborg
Sådan er den redaktionelle bemanding, når Fast Track går i luften på fredag.
Dansk Hestevæddeløb, der driver kanalen, har besluttet at der skal sættes stor fokus på de danske væddeløb, og derfor vil der fremover blive produceret TV under hele løbsdagen. Hidtil har man holdt pauser, når der blev stillet om til f.eks. en svensk bane.
I forbindelse med lanceringen af Fast Track, der er blevet ansat flere nye værter og reportere og på fredag skal vi stifte bekendtskab med studieværten Camilia Soltani, der tidligere har arbejdet på bl.a. Ekstra Bladet TV.
Badmintonstjernen, Joachim Fischer vil være dagens gæsteekspert hos Camilia Soltani.
Joachim Fischer er meget interesseret i hestesporten, og ynder når tiden er til at besøge hjemmebanen, Charlottenlund Travbane.
I Aalborg vil Carsten Rabjerg være kommentator. Vagn Honum vil komme med informationer omkring spillet samt lave vinderinterviews, mens Palle Vennekilde vil være staldreporter.
-Vi vil køre med samme antal personer i såvel Aarhus som i Odense, men ellers er dette set up vort “storløbs-set-up”, siger Carsten Rabjerg fra Fast Track.
Fast Track kan ses gratis på danskhv.dk