TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Farvel til M T Big Business

af | Nyheder

En gammel kæmpe fra træner Morten Juuls stald, M T Big Business er blevet aflivet.

-Det var hårdt at skulle sige farvel til så brav en hest, men det var det bedste for ham, fortæller Skive-træneren Morten Juul efter man har aflivet 12-årige MT Big Business.

M T Big Business . Arkiv

M T Big Business

-Det er en hest, vi har haft utrolig megen glæde af i de seks år han har været i stalden. Han nåede at tjene over 1 million kroner og gav os mange gode oplevelser.

M T Big Business (Buvetier d’Aunou) var ejet af Team World Wide Trot, og blev købt fra Sverige i 2009.

Den nåede i alt starte 96 gange, vinde 18 sejre, 15 anden- og 8 tredjepladser og tjente 1.226.823 kroner. M T Big Business satte sin rekord 1.12.0 som 11-årig i 2014.

Morten Juul har også sagt farvel til tre heste yderligere, der er solgt.

Twist Shadow (The Liquidator) og Santo Dream (Dream Vacation) er begge solgt til Finland, mens Forodari (Muscles Yankee), der nyligt vandt en fin sejr i Billund, er solgt til Norge.

Til gengæld er Stald Ritas nyerhvervelse Faust Boko netop ankommet til stalden.

-Det var meningen, at Faust Boko skulle have startet i et rutineløb i eftermiddag i Aalborg, men han har lidt betændelse i et sår i et bagben, så han bliver hjemme, fortæller Morten Juul. – Jeg har set efter løb til ham og har kig på et løb på Jägersro i begyndelsen af december over 2600 meter volte.