TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Farvel til en hædershest

af | 11. sep 2017 | Nyheder

Foto: Flemming Andersen

Sejrshesten Photo Gardenia har sluttet karrieren.

Det er en af dansk travsports største sejrsheste i de senere år, der siger farvel og tak. Photo Gardenia (ENS Snapshot) startede for sidste gang søndag aften på Jydsk Væddeløbsbane, hvor den 10-årige sluttede uplaceret bag Offshore Dream i tiden 1.16,5a/1800 meter.

Photo Gardenia vandt 30 løb og 615.000 kroner i 132 starter og satte rekord 1.11,6a/1640 meter som vinder på Jägersro i fjor. Han havde sin bedste sæson i 2014, hvor det blev til 10 sejre.

-Photo Gardenia fejler ingenting, men de sidste par starter har han ikke haft den samme gnist nÃ¥r han skulle løbe væddeløb, og derfor har vi besluttet os for at stoppe mens legen er god, siger Camilla Merrild, som ejer og træner Photo Gardenia sammen med sin “bedre halvdel”, Skive-amatøren Michael Thorup.

-Han skylder os ikke noget og hellere stoppe nu, inden Photo Gardenia løber ind i en eventuel skade. Nu skal han bare nyde sin pensionisttilværelse og min datter får lov til at bruge ham som ridehest; det har hun altid ønsket sig.

Michael Thorup & Camilla Merrild købte Photo Gardenia umiddelbart efter Derbyauktionen i 2008 og har stort set altid selv stået for den daglige træning af den nu pensionerede sejrshest.

-Der kom ingen bud på Photo Gardenia på Derbyauktionen, men efter auktionen kom opdrætteren, Anton Andreasen, hen til os og spurgte om vi var interesseret i at købe hesten for en slik, da han havde set, at vi havde budt på nogle andre heste, og det sagde vi Ja Tak til, fortæller Camilla Merrild.

Casino Gardenia vinder for Henrik Lønborg. Foto: Flemming Andersen

Afløseren er klar
Michael Thorup & Camilla Merrild har måske Photo Gardenias afløser klar i kulissen i skikkelse af 3-årige Casino Gardenia (Great Challenger), der som navnet antyder ligeledes er opdrættet af Anton Andreasen i i Karup. Casino Gardenia har foreløbig vundet tre løb i seks starter, men de sidste to starter er endt i galop.

-Han er en meget ilter herre og der skal ikke så meget til at slå ham ud af kurs. I Derbyweekenden trådte han sig selv i en kode, så det forsøger vi at reparere lidt på, siger Camilla Merrild, som fortæller, at det var kærlighed ved første blik, da hun så Casino Gardenia for første gang.

-Jeg sÃ¥ ham to dage efter han var født og sagde til Michael, at den ville jeg ha’ og det har vi bestemt ikke fortrudt. Casino Gardenia har i perioder været i træning hos Peter Rasmussen, men de sidste to mÃ¥neder har han været hjemme hos os og her bliver han nok et stykke tid, indtil vi fÃ¥r styr pÃ¥ koden.

“Hjemme” er Hammerthor Poolcenter i Ikast, der blev grundlagt i 1987 af Camillas forældre, Jens og Karna Knudsen. I 2006 overtog Camilla den daglige ledelse af centeret, hvor der er plads til i alt 21 heste.

-Der er stort set fuldt hus året rundt, så vi klager ikke. I øjeblikket har vi bl.a. Tycoon Conway Hall, Tano Bork og Wham Boom Bam på besøg, og sidst på ugen kommer Flemming Jensen med tre heste, ligesom Gordon Dahl også kommer med en hest. Vi har imidlertid også mange islændere og rideheste på klientlisten, men jeg lægger da ikke skjul på, at væddeløbshestene er de sjoveste at arbejde med, slutter Camilla Merrild.