TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Farvel til Amatørhuset

af | 26. jul 2014 | Nyheder

I næsten 30 år har skurvognen på staldsiden – kaldet Amatørhuset – fungeret som samlingssted og varmestue under løbene, men nu er det slut.

Svend Åge Jensen, Harry Carstensen og Hans Jørgen Olsen ved stambordet i Amatrhuset, De har besøg af hestejeren Christel Jørgensen og amatørkusken Allan Neumann.

Svend Åge Jensen, Harry Carstensen og Hans Jørgen Olsen ved stambordet i Amatørhuset, De har besøg af hestejeren Christel Jørgensen og amatørkusken Allan Neumann.

I forbindelse med indretningen af den nye staldcafe i Walther Kaiser-Hansens stald må Amatørhuset vige pladsen, og dermed sættes der punktum for en fast tradition på løbsdage.

Her mødes nemlig gamle travfolk som amatørkuskene Svend Åge Jensen, Hans Jørgen Olsen, træner Harry Carstensen og mellemrum – opdrætteren Kai Sillesen, over en kop kaffe – som Harry Carstensen står får brygningen af – og en gang wienerbrød og så går snakken om gamle dage og de aktuelle løb.

Inden hvert løb går man ud og tager opstilling ved rækværket, og hvert eneste løb bliver nøje klokket på Svend Åge og Hans Jørgens stopure, og når de kommer ind konfereres tiderne.

Herefter venter man spændt på den officielle tid, for at se, hvem der har ramt tættest på.

Og selv om de to ældre herrer står på staldsiden, så er deres boldøje så godt, at de meget ofte rammer plet.

Og snakken går om gamle travdage – en gang imellem medbringes et foto –og kan du huske, hvem det her var?

Og det kan man så næsten altid.

Men den æra slutter så også nu – kvartetten må finde sig en plads i de nye faciliteter, der efter planen åbnes for publikum i forbindelse med Derbyprøverne den 17. august.