TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fartfest på Lunden

af | Nyheder

Derbyweekenden har fået en forrygende start – der er virkelig blevet vist topsport i programmets første del – og så har nogle norske ejere, gjort deres til at sætte liv i kludene.

1.14.4a/2000 m som vindertid i et løb for 3-årige hopper under 15.000 kroner!

Og der var ikke tale om en hest, der gik alene over banen, men derimod blev der kæmpet intenst om sejren.

Det var først på de sidste meter, at det lykkedes  Audrey (Chipmate) med Ken Ecce at fange længe førende Angelina Butcher (Gift Kronos) med Birger Jørgensen – den gik side om side over mål og fik begge noteret 1.14.4.

En kraftig forbedring af Audreys hidtidige bedste notering på 1.18.1, mens Angelina Butcher havde løbet 1.17.1 som bedst tidligere.

Banerekorden for 3-årige hopper på Lunden indehaves af Ragna Opal og er på 1.13.6a/2000 m.

Endnu hurtigere løb vinderen af 3.løb, Bo Westergaard-trænede Princess of Love (Olimede) med Kim Pedersen, der vandt foran Global Ride med Christoffer Eriksson, der sluttede pænt af.

De fik begge noteret 1.13.0a/2000 m, hvad der var ny rekord for vinderen.

Princess Of Love ejes af norske Stall Damernes Venner og repræsentanter for stalden satte unægtelig liv i kludene i vindercirklen efter sejren, hvor en af medejerne greb mikrofonen

– Kim Pedersen er Danmarks Bjørn Goop. – Kim Pedersen er Danmarks Erik Adielsson. Kim Pedersen er Danmarks Ulf Ohlsson, lød det bl.a. ud over højtaleren fra den meget entusiastiske og glade medejer, der efter sigende havde øvet sig på remsen hele natten!

Dette løb var forbeholdt hopper med en startpræmiesum på under 175.000 kroner