TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fartfest i Milano

af | Nyheder

La Maura-banen i Milano er ikke verdens hurtigste travbane, men søndag eftermiddag blev der løbet stærkt.

Eftermiddagens hovedløb på La Maura var Coppa di Milano over 1650 m auto og med en førstepræmie på 36.400 Euro.

Her sejrede Gocciadoros ny stjernetraver, Vernissage Grif (Varenne) i ny banerekord 1.10.4a/1650 m.

Det var dens 9. sejr i 10 starter for Alessandro Gocciadoro!

Kun i St Michels Race i Finland er Vernissage Grif blevet besejret i Gocciadoros regi – her var den nummer to i 1.09.2 til Next Direction, der vandt i 1.08.9

Vernissage Grif fik ikke lov til at være banerekordholder i mange minutter, for i løbet efter var Gocciadoro atter bag en vinder, Zaccaria Bar (Ready Cash), der vandt overlegent i 1.10.2a/1650 m – nummer to løb 1.11.6!

Zaccaria Bar, der fik 5.500 Euro for sejren, har tidligere været i træning hos Erik Bondo.

Det var anden gang Gocciadoro startede den, og anden gang den sejrede.