TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Farifant stadig tilgængelig i Danmark

af | Nyheder

Selv om avlshingsten Farifant nu er opstaldet i Sverige bliver han fortsat udbudt på det danske marked.

Farifant med Jean Pierre Dubois i sulkyen

-Inden for de sidste par uger har Farifant haft tre vindere i Sverige, og vi har fået flere henvendelser til ham, siger Preben Sørensen fra Duboishingst.

-Især har Kövras So Far imponeret, da den vandt sin første sejr for Robert Bergh i 1.12.6a/1640 m, og endvidere har Caraway vundet i sin anden start efter at være skiftet til Jerry Riordan i 1.17.1/2140 m på tung bane på Åby for Christoffer Eriksson. I aftes vandt Conway Streamline med Ralf Karstedt i 1.15.7/2140 m på Mantorp, siger Preben Sørensen videre.

-Selv om Farifant nu er opstaldet i Sverige, så vil han fortsat være tilgængelig på transportsæd her i Danmark til samme pris som i fjor, 0 + 14.000 kroner excl. moms, og der kan bestilles sæd hos såvel Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow som Kaj Jensen, Stutteri Hovhedegård, slutter Preben Sørensen.