TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fanget på stregen

af | 11. feb 2016 | Nyheder

Den tidligere Lunden-hest, Savanna Bee så ud til at skulle vinde aftenens sidste løb på Bjerke Travet i Oslo, men blev fanget på målstregen.

Savanna Bee bliver fanget på målstregen af Ragazzo.

2 Savanna Bee bliver fanget på målstregen af 9 Ragazzo.

Det var anden gang Savanna Bee startede efter salget til Norge.

Første start resulterede i en femteplads, hvor hoppen fik chancen alt for sent, men i går så det ud til at det skulle blive sejr.

Ganske vist var Savanna Bee – en lillesøster til tophesten Okay Bee med Great Challenger som fader – ikke særligt hårdt betroet i totalisatoren – hun var spillet til 15 gange pengene -. Men som løbet udviklede sig lignede Savanna Bee en vinder.

Løbet havde en kæmpefavorit i Happy Peter, der der spillet til 12:10, men den galoperede tidligt  og blev diskvalificeret og så sad Savanna Bee med sin træner Kim Mathiasen i spids.

Efter 1.11.6/500 m blev der pullet op og kilometeren gik efter 1.14.8.

Midt i opløbet førte Savanna Bee stadig med et par længder, men ude i banen kom 18-oddseren Ragazzo med Eirik Høitomt flyvende, og den fangede akkurat Savanna Bee på stregen.

De to heste fik begge noteret 1.15.0a/1609 m . der var 12.000 NOK i andenpræmie.

Kim Mathiasen, der træner Savanna Bdee har blot syv heste i sin stald.

Tre af dem er danske. Udover Savanna Bee er det Tempo Lund (ENS Snapshot) og Andrea D (Great Challenger).

Se onsdagens løb – klik her