TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Familie-træf i Billund

af | Nyheder

To helsøskende og en halvbroder var søndag eftermiddag til start på Billund Trav, og de klarede sig ganske fint.

Det sker ikke så tit, at to helsøskende vinder løb på en dansk travbane, men søndag eftermiddag skete det.

Og med lidt stød kunne en halvbroder til dem have vundet senere på dagen – nu blev det til en tredjeplads til den.

De to helsøskende, der sejrede, var Simone Speedy og Tinita Tårs, der har Trophy Catch som fader og Nutria Sund som moder, mens Palermo Tårs er efter Storstadsbusen og Nutria Sund.

Tinita Taars med Peter Frandsen vinder efter en stærk indsats. Km Foto

Tinita Tårs, der ejes og trænes af Peter Visti, var den første vinder. Hun leverede en stærk præstation for Peter Frandsen og sejrede i 1.14.5a/1900 m.

I løbet efter svarede Simone Speedy til sit navn, da hun i opløbet speedede frem til sikker sejr for Hussein Kassir og vandt i 1.15.2a/1900 m. Simone Speedy ejes af Stald Speedy og trænes af Kurt Larsen.

Palermo Tårs var ude i sin specialitet, Monté med Nicole Marsing i sadlen, men 40 meter tillæg blev for meget og en god afslutning rakte kun til en tredjeplads i 1.15.2/2040 m.

Moderen til trioen, svenskfødte Nutria Sund har såvel fire svenske som fire danske afkom.

Blandt de svenske er Prince Earth (Earthquake) født i 2002 bedst med 1.16.4 – 174.850 SEK, mens Palermo Tårs er klart bedst i det hele taget med 1.12.9 og en indtjening på 1.1.08678 kroner.

Nutria Sunds sidste afkom, Chilli Tårs blev godkendt til løbsdeltagelse i maj måned i år i 1.24.5/1800 m i Aarhus, men er endnu ustartet.

Opdrætter af de fire danske Nutria Sund-afkom, er Bjarne Sørensen, Stutteri Spring Taars, der jo også har avlshingsten Trophy Catch stående.

Nutria Sund med sit sidste afkom, Chilli Tårs – født 2014. Arkivfoto