Den 4-årige Falcon, der er opdrættet af Gunner Christiansen, vandt fredag sin anden sejr i november og har dermed alene i denne måned tjent 70.000 kroner i to starter.
Falcon, der er efter Ens Snapshot – Kijafa, er en norskregistreret 4-års vallak, der fredag tog sin anden sejr i træk.
Det skete på Jarlsberg, hvor Falcon med Tom Erik Solberg i sulkyen afsluttede efter 1.11.9/500 m til sejr i 1.17.9a/2609 m – præmie 20.000 NOK.
14 dage inden havde Falcon også vundet – da i 1.15.9a/2100 m – og den sejr var 50.000 NOK værd.
Falcon har nu startet 21 gange, har vundet 4 sejre, 5 anden- og 1 tredjeplads og har tjent 173.000 NOK.