TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Færre V75-løb på Copenhagen Cup-dagen

af | Nyheder

En gang var der fire løb på Copenhagen Cup-dagen, der gav adgang til V75-finalerne i Elitloppswekenden . i fjor var der tre løb, men i år bliver der kun to!

På kanten til et måske tættere samarbejde med det svenske spilleselskab ATG kan det forekomme besynderligt, at den hånd man mener er udstrakt, nu trækkes – i hvert fald i noget – tilbage.

-Jeg har fået at vide, at vi kun kan påregne at få to V75-løb på Copenhagen Cup-dagen, og det bliver i Klasse 2 og i Sølvdivisionen, siger Flemming Sunn fra Sport og Udvikling.

I fjor, hvor der var tre løb, der gav kvalifikation til V75-finalerne i Elitloppsweekenden, var det løb i Klasse 1 og 2 samt Sølvdivisionen.

På Copenhagen Cup-dagen bliver der dog i lighed med tidligere år en fuld V75-omgang, hvor Copenhagen Cup selvfølgelig vil indgå.

På dagens program vil der også være to løb i serien, Summer Cup som banerne i Halmstad, Åby, Jägersro, Bjerke og Lunden arrangerer i samarbejde.

Broline Copenhagen Cup afvikles søndag den 15. maj på Charlottenlund Travbane.