TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Færgemanden er tilbage

af | Nyheder

Søndag den 1. april sæsondebuterer “Årets Travhest 2017” Dontpaytheferryman (foto) i et 3-årsløb på Lunden.

Foråret lader stadig vente på sig, men ikke desto mindre begynder nogle af sidste års bedste ungheste nu at røre på sig og søndag er Peter Rudbecks nyeste stjerne, 3-årige Dontpaytheferryman (Cantab Hall) altså klar til comeback.

Det sker i en indledende afdeling til løbsserien Breeders Course.

Lunden har ganske vist kun samlet fem heste i løbet, men det er til gengæld et internationalt felt med to svenske, én tysk, én fransk og én dansk hest på startlinjen!

“Færgemanden” stiller op som storfavorit, men de øvrige deltagere har nu også vist ganske fine evner som 2-års, hvilket illustreres bedst ved at samtlige fem heste står med 2-årsrekord 1.15,5 eller bedre.

Spændende bliver det i hvert fald.

Der køres i alt fire indledende afdelinger – Lunden lægger for og herefter følger Jägersro (14. april), Åby (27. april) og Wolvega (28. april) med finale på Åby søndag den 12. maj.

Søndagens løb byder desuden på sæsondebut for Steen Juuls Derbykandidat Catch Me A Winner (S J’s Caviar) og så kan Lundens publikum glæde sig til gensyn med den fynske sejrshest Winston Laser (Diesel Don), der skuffede i sæsondebuten, men nu er klar til revanche.

Baneprogram – Lunden: KLIK HER