TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fælles skandinavisk spilleselskab i støbeskeen

af | Nyheder

I dag mødes repræsentanter fra Danske Hestevæddeløb, Danske Spil, svenske ATG og norske Rikstoto, for at undersøge mulighederne om et fælles samarbejde, der måske kan ende ud i dannelsen af et fælles skandinavisk spilleselskab.

Mødet er kommet i stand med baggrund i de store udfordringer, som Dansk Hestevæddeløb er blevet kastet ud i, efter Kulturminister Marianne Jelved (R) havde held til at få gennemført sin stemmeaftale omkring idrætspolitiken.

Aftalen medfører, at Dansk Hestevæddeløb fra næste år mister 15 millioner kroner ud af den årlige kompensation, som sporten hidtil har fået for at overgive sin totalisatorbevilling til Danske Spil(DanToto)

Fredagens møde vil forhåbentlig være starten til et tæt samarbejde mellem spilleselskaber i de tre nordiske lande.

Men har et fælles spilleselskab gang på jord?

Både ATG og Rikstoto har problemer på hjemmefronten, og det må være klart, at skal man styrkes i konkurrencen mod store internationale bookmakere, så vil man stå stærkere med et fælles spilleselskab.

Spillet på heste i Danmark er kun omkring 15% af spillet i Norge og blot 5% af spillet i Sverige (sådan cirka).

Det kunne altså se ud som om, at der i Danmark er et uopdyrket marked for spil på heste!

Men skal hestespillet i Danmark udbredes, kræver det et udbygget forhandlernet, som kun Danske Spil pt er i besiddelse af.

Jeg har derfor svært ved at se, at hestespillet i fremtiden kan foregå uden om Danske Spil.

Ikke nødvendigvis med Danske Spil som den drivende kraft, som i dag, men som operatør.

Det er også i høj grad nødvendigt at tillempe udvalget af spilleformer på heste.

Den mest populære spilleform i hele verden, når det handler om videnspil er spil til faste odds.

Det er utroligt, at hverken vi, Sverige eller Norge har det.

Det var jo sådan, at spil på heste opstod for mange, mange år siden.

Det kan godt være, at man ikke skal have spil med odds på hvert eneste løb, men der skal være et bredt udbud af trav/galopløb hver eneste dag med faste odds.

Det vil appellere til en spillergruppe, som vi slet ikke har fat i pt.

I dag indledes forhandlingerne om en skandinavisk spilleselskab.

Det er ingen nem opgave, der skal løftes, og det vil tage tid at få de respektive landes love tilpasset til området.

Imellemtiden forbløder Dansk Hestevæddeløb – hvis ikke besindige politikere i Folketinget får ændret stemmeaftalen, og giver Hestevæddeløbssporten en time-out på to eller tre år.