TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fact: Billund Og NFT lukker

af | Nyheder

Krisemødet i Charlottenlund, som HFF havde indkaldt til i eftermiddag er slut, og som Travservice tidliere på dagen kunne fortælle, så bliver banerne i Billund og Nykøbing F lukket ved årets udgang. Desuden nedlægges provinsgaloppen i Aalborg og Odense.

– Vi har desværre ingen andre valg, siger Bent Knie Andersen, formand for HFF. – Vi skal spare 15 millioner kroner i 2015.

– Derfor har vi i HFFs bestyrelse søgt efter de områder, som vi mener kunne beskæres, og her vi er kommet frem til at vi fjerne tilskuddene til banerne i Nykøbing F og i Billund, samt lukker provinsgaloppen i Aalbirg og Odense.

– Disse tiltag giver ikke alene 15 millioner kroner, så derfor vil der også blive tale om nedskæringer på andre fronter – bl.a. væddeløbspræmierne, siger Bent Knie Andersen.

Men hvis en bane selv kan financiere sin fortsatte drift, så kan vi ikke have noget i mod det. Det kan jo være at en kommune vil træde ind og hjælpe, og det vil vi ikke stå i vejen for.

– Men kunne I ikke bruge af kassen, som er på 42 millioner kroner, og så af den vej undgå drastiske nedskæringer?

– Det gør vi også, idet vi i samarbejde med Danske Spil vil udvikle en forretningsplan med henblik på at indtræde i et fælles nordisk spilsamarbejde, siger Bent Knie Andersen.

De drastiske nedskæringer, der nu rammer Dansk hestevæddeløb er direkte afledt af den Idrætsaftale, der blev indgået mellem de politiske partier i sidste uge, hvorefter hestesporten over en periode på 4 år får beskåret sit tilskud med 30 millioner kroner.