TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Face Time Bourbons første vinder

af | 14. jul 2022 | Nyheder

Afkom efter den dobbelte Prix d’Amerique-vinder m.m., Face Time Bourbon følges med stor interesse – i år får hans første afkom deres løbsdebut – og den første har nu vundet.

Af alle steder så kom den første afkomsvinder efter Face Time Bourbon i USA!

På Pocono Downs sejrede den italienskfødte hoppe, Emira Mil med Åke Svanstedt – godt nok i dødt løb Gina’s On Fire (Cantab Hall) med Todd Schadel – i 1.13.7a/1609 m

Emira Mil førte fra start, men blev fanget på målstregen til dødt løb.

Hun har i Sunshine Bi i øvrigt samme moder som hollandskejede/trænede Chebba Mil, der har vundet såvel Dronningepokalen som Stosprintern i Sverige.

Face Time Bourbon har endnu et afkom i USA – den svenskfødte Sparkling Tile, der har været i babyrace på The Meadowlands og løbet 1.14.6.

I Frankrig har Face Time Bourbon 91 afkom I 2020-årgangen – 17 af dem er foreløbig godkendt i prøveløb.