TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Face Time Bourbon vandt i ny rekord

af | Nyheder

Som ventet var det en formssag for Face Time Bourbon med Eric Raffin at hjemføre sejren i Prix de Selection på Vincennes lørdag eftermiddag og det kostede spilleselskabet PMU omkring en halv million.

Face Time Bourbon med Eric Raffin Foto Gerard Forni

Spil til et mål!

Straffespark uden målmand!

GÃ¥r alene over banen!

Vælg selv – Face Time Bourbon med Eric Raffin var en overlegen vinder af det traditionsrige Prix de Selection på Vincennes.

Det var tredje gang Face Time Bourbon vandt dette løb, der er forbeholdt 4, 5 og 6 årige travere, og Face Time Bourbon er den blot anden hest i løbets historie, der har præsteret dette hattrick.

Jamin, der var stjernen i fransk travsport for 60 år siden, var den første der gjorde det.

Face Time Bourbon satte ved lørdagens sejr ny rekord for løbet med 1.10.3/2175 meter – en forbedring af løbets rekord, der var 1.10.8 og sat af Bolero Love og siden tangeret af såvel Davidson du Pont samt af Face Time Bourbon.

Det var ved sejren som 4-åring Face Time Bourbon tangerede løbsrekorden – i fjor vandt han i 1.10.9.

Eric Raffin var tilfreds med Face Time Bourbon, fortæller han til træneren Sebastian Guarato.

Som ventet fik spilleselskabet PMU klø af spillerne for at give et garantiodds på 1.10.

1.10 blev såvel Vinderodds som Pladsodds.

Der var ikke uventet spillet et millionbeløb på Face Time Bourbon i Pladsspillet.

1.605.041 Euro – eller 11.2 millioner kroner – ud af en omsætning i denne spilleform pÃ¥ 1.698.077 Euro.

Med et Pladsodds på 1.10 fik de spillere, der havde satset på Face Time Bourbon, 1.787.408 Euro udbetalt!

Altså et pænt underskud til PMU.

Nu kunne Vinderspillet hjælpe lidt på regnskabet, og vi har beregnet at PMU alene i Vinder/Plads spillet havde et underskud på små 70.000 Euro – en god halv million kroner i Face Time Bourbon-løbet,

Men som vi skrev til formiddag – 1. april er det slut med garantiodds 1,10 – der bliver til odds 1.05 i såvel Vinder som plads.