TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Face Time Bourbon til Napoli.

af | Nyheder

Prix d’Amerique-vinderen Face Time Bourbon sprang Europæisk 5 års Championatet på Vincennes over fredag aften og starter i stedet i Gran Premio Lotteria på Agnano-banen i Napoli søndag den 25. oktober.

Vi skal tilbage til 2002 for senest at finde en vinder af årets Prix d’Amerique, der også kommer til start i Italiens største internationale travløb, Gran Premio Lotteria.

Dengang var det Varenne, der i 2002 vandt løbet for tredje gang i træk!

Ellers skal vi til 1960-erne og 1970-erne for at finde Prix d’Amerique-vindere i feltet på Agnano-banen ved Napoli.

På næste søndag vil årets Prix d’Amerique-vinder Face Time Bourbon med Björn Goop være i Lotteria-feltet.

Processen omkring startlistens sammensætning er i fuld gang, og fredag blev de 24 deltagere fordelt i tre indledende heat.

Face Time Bourbon kom i Heat C med bl.a. Chief Orlando, Violette Jet og Vitruvio.

I Heat A finder vi bl.a. Vivid Wise As, Zacon Gio, Stepping Spaceboy og Billie de Montfort, mens Heat B får Arazi Boko, Cokstile og Frisbee d’Am blandt deltagerne.

Mandag klokken 09.00 er der starttilmelding og klokken 12.00 trækkes der lod om startpladserne.

En sidste termin er fredag klokken 08.30, hvor der kan meldes afbud, hvorefter en reservehest indtræder i feltet.

Den samlede præmiesum er på 785.400 Euro – 5.8 millioner kroner, der fordeles med 660.000 Euro i finalen og 3 x 30.800 Euro i hvert heat.

Desuden er der 33.000 Euro i Consolation-heat.