Frankrigs bedste 3-åring hedder Face Time Bourbon, og den skuffede ikke, da den søndag eftermiddag nærmest joggede sig til sejren i Criterium des 3 Ans for Bjørn Goop.
Ready Cash har en ny toptraver på vej i Face Time Bourbon, der søndag eftermiddag blev den tredje vinder i Criterium des 3 Ans, der har championhingsten som fader.
Face Time Bourbon med Bjørn Goop havde ingen problemer med at hjemføre sejren i 1.14.4/2700 m med fast vat i ørene – der var længder ned til andenhesten, Favorite Fligny (Rockefeller Center) med Sylvain Dieudonne i 1.14.7, mens Fanina de Racques (Ready Cash) med Franck Nivard besatte tredjepladsen i 1.14.8.
Løbets skuffelser var Feliciano (Ready Cash) med Eric Raffin, der trods et løb i vinderhullet gav helt op og sluttede uplaceret samt årgangens mest vindende – Fly with Us (Ready Cash) med Yoann Lebourgeois, der sad i føring ned forbi publikum, men som pludselig slog over i pasgang efter 1300 meters kørsel, og derefter blev diskvalificeret.
Der var 108.000 Euro i førstepræmie til Face Time Bourbon, der trænes af Sebastian Guarato, der er også er med i ejerkredsen, der ligeledes tæller Pierre Pilarski – hovedejeren i Bold Eagle.
Face Time Bourbon har nu tjent 327.150 Euro i karrieren.
Vinderodds var 1,40 for Face Time Bourbon.