TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Face Time Bourbon klarede sejren hjem

af | Nyheder

Det holdt hårdt, men storfavoritten Face Time Bourbon med Björn Goop kunne indfri forventningerne og vinde Prix de Bourgogne på Vincennes i hård kamp med samme ejers Vivid Wise As og Delia du Pommereux.

Face Time Bourbonvinder foran Vivid Wise As og udvendige Delia du Pommereux. Foto Gerard Forni

Efter et udvendigt løb kunne Sebastian Guarato-trænede Face Time Bourbon med Björn Goop tage en ny og fornemt skridt mod Prix d’Amerique, da den nu 6-årige hingst søndag eftermiddag vandt Prix de Bourgogne.

Den ventede match mellem Face Time Bourbon og Davidson du Pont med Jean Michel Bazire fik man – Davidson du Pont var i spids fra midt i løbet og indtil kort før mål, men den måtte den strække gevær overfor udvendige Face Time Bourbon.

Men derfor var sejren til Face Time Bourbon ikke sikker, for udvendigt angreb såvel italienske Vivid Wise As med Alessandro Gocciadoro samt franske Delia du Pommereux med David Thomain.

De havde undervejs siddet i andet og tredje par indvendigt og fik angrebsplads ind i opløbet.

Face Time Bourbon reddede sig dog først i mål – et hoved foran Vivid Wise As, der i Scuderia Bivans har samme ejer som Face Time Bourbon – og lige efter fulgte Delia du Pommereux, der var den der løb hurtigst af alle i løbet.

MÃ¥lfoto fra Prix du Bourgogne

Denne trio fik alle noteret 1.10.4a/2100 m, mens Davidson du Pont blev nummer fire i 1.10.5. Derefter fulgte Etonnant med Anthony Barrier i 1.10.7, mens norske Calina med Alexandre Abrivard blev nummer sejs i 1.10.8 og Bahia Quesnot med Junior Guelpa nummer syv i 1.11.0.

Face Time Bourbon må stadig anses for at være klar favorit til at gentage sejren i Prix d’Amerique – men det kunne se ud som om Delia du Pommereux nu har fundet storformen frem fra sidste Vintermeeting!

Delia du Pommereux stÃ¥r til 20 gange pengene som vinder af Prix d’Amerique hos Unibet!

Et interessant odds!