Den franske travstjerne, Face Time Bourbon ankom lørdag formiddag til Mikkeli-banen i Finland og meldes klar til eftermiddagens verdensrekordforsøg!
Det er en Face Time Bourbon i bedre form end da han vandt på Vincennes for nylig i 1.09.1a/2100 m, der i eftermiddag kommer til start i St Michels Race på Mikkeli-banen i Finland.
Det udtaler såvel træneren Sebastian Guarato som hovedejeren, Antonio Somma til franske medier.
Og man kommer ikke bare til Finland for at hente en førstepræmie på 80.000 Euro uden også at vil forsøge at forbedre verdensrekorden for ældre heste på 1000 meter-bane, der indehaves af svenske Sebastian K med 1.07.7 – sat på Pocono Downs i USA.
Mikkeli-banen har altid været kendt som en rekordbane, og tilbage i 2002 løb Varenne 1.09.2, hvad der på det tidspunkt var verdensrekord.
Først i fjor forbedrede finske Next Direction Varennes gamle løbsrekord, da den vandt i 1.08.9.
Vejret i Mikkeli meldes fra morgenstunden som fint med solskin og 22 grader, men fra klokken 15.00 er der optræk til regn og torden, og det kan ødelægge mulighederne for en rekordtid.
Hverken Derby25 eller DanToto har spil til de finske løbsdag, men har du Fast Track-boksen så slå over på ATG klokken 15.30, dansk tid – for da starter løbet – og ATG har spil til hele løbsdagen på Mikkeli.
