TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Face Time Bourbon: Guarato har valgt!

af | Nyheder

Hovedejeren i Face Time Bourbon, Antonio Somma har fyret Björn Goop som kusk bag Face Time Bourbon, og har overladt det til træneren Sebastian Guarato at vælge hestens fremtidige kusk.

Det bliver – ikke overraskende Eric Raffin – der fremover skal køre Face Time Bourbon.

Det er klart efter hovedejeren i hesten, Antonio Somma torsdag middag sendte stafetten videre til hestens træner Sebastian Guarato, der allerede havde det klart med Eric Raffin.

-Raffin har kørt og vundet to gange med Face Time Bourbon, så han er det oplagte valg, sagde Guarato til franske Equidia.

Eric Raffin, der har været oftest sejrende kusk i Frankrig i de to sidste år, har en af de fire kuske, der har kørt og vundet med Face Time Bourbon.

Sebastian Guarato vandt med Face Time Bourbon i debuten. Derefter kørte David Thomain den tre gange, hvor det blev til to sejre og en galop. Så kom Eric Raffin op, og vandt, men stod af og overlod hesten til Björn Goop.

Goop vandt i alt 24 sejre og fem andenpladser med Face Time Bourbon inden han blev fyret efter den knebne andenplads i søndags til Eric Raffin (!!) med Delia du Pommereux i Prix de France.

Ind i mellem Goops sejrstogt med Face Time Bourbon kørte Eric Raffin den i Prix Phaeton i 2019 og vandt.

Face Time Bourbon starter næste gang den 6. marts i Prix de Selection på Vincennes med Eric Raffin i sulkyen.